Tivoli Food

Altid som aldrig før

Som Gastronomisk Udviklingschef i Tivoli arbejdede jeg med koncept- og forretningsudvikling i en stor driftsorganisation, hvor gæsteoplevelsen skabes på tværs af mange funktioner. Udviklingen tog afsæt i en solid forståelse for driften og skete i tæt samarbejde med driftsorganisationen og fagligheder på tværs af Haven. Jeg udviklede nye gastronomiske koncepter, events og pop-ups og samarbejdede med eksterne brands og partnere som Gasoline Grill, Original Coffee og Royal Unibrew.

Tivolis selskabsforretning

Tivoli Food

MULIGHEDEN

Tivoli havde en eksisterende selskabsforretning med en række forskellige lokationer og menuer. Men tilbuddet var fragmenteret og mere et spørgsmål om hvad vil de enkelte steder kunne servere af mad. Vi identificerede her et uudnyttet marked i Tivolis eksisterende forretning. Rammerne, gastronomien og salgsorganisationen var allerede til stede, men de var ikke samlet i tydeligt definerede oplevelser og produkter.

GREBET

Vi tog udgangspunkt i spørgsmålet: Hvad er det for en oplevelse, kunden skal købe ind på?
Konceptualiserede de spisesteder, der tilbød selskabsforplejning, og beskrev den særlige oplevelse, de kunne tilbyde. Vi tilpassede og udviklede menuer og selskabspakker, så gastronomien understøttede stedets identitet.

En eksisterende lokation med egen indgang, toiletter, terrasse og udsigt over Plænen blev udviklet som en selvstændig selskabsoplevelse.

Vi arbejdede med navn, identitet, gastronomi, menu og indretning og tog udgangspunkt i den samlede anledning og lokation og udviklede tilbuddet op omkring. 

RESULTATET

Over Plænen blev et tydeligt selskabsprodukt med egen identitet og en samlet oplevelse, som kunne kommunikeres og sælges som andet og mere end en menu i et lokale og gav samtidig mulighed for at sælge Haven i lavsæsoner. Det samlede konceptmateriale gav salgsorganisationen et konkret produkt at arbejde med og en tydeligere kundeoplevelse.

Gasoline Grill

OPGAVEN

Gasoline Grill i Tivoli markerede et nyt slags partnerskab, hvor Tivoli for første gang tog et veletableret, eksternt burgerbrand ind.
Gæsterne kom først og fremmest for at besøge Tivoli og valgte Gasoline Grill som en del af besøget. Derfor skulle Gasoline Grill fungere som en del af Tivoli-oplevelsen uden at miste sin egen identitet.
Udfordringen var derfor at forene to stærke identiteter. På den ene side Tivoli med sin historiske tyngde og magiske univers. På den anden Gasoline Grill med sit kompromisløse minimalisme.

  • caption 1
    caption 1
  • caption 2
    caption 2
  • caption 3
    caption 3
  • caption 4
    caption 4

GREBET

Vi brugte kontrasten mellem de to brands aktivt i udviklingen. Sammen med Archival Studies arbejdede vi med Tivoli-elementer, som fik en Gasoline Grill-behandling, og Gasoline Grill-elementer, som blev tilpasset Tivolis rammer.

Vi definerede touchpoints i kunderejsen, hvor værtskabet kunne løfte Tivoli-oplevelsen.

RESULTATET

Resultatet blev en oplevelse i oplevelsen, fra Tivolis hygge til futuristisk Burger catedral.
I tæt samarbejde med designteamet fra Archival Studies udviklede vi en gennemdesignet burgeroplevelse, hvor designet blev optimeret til driften i Tivoli.

Fra dag ét var der kø ud af døren og rundt om bygningen. Konceptet blev testet og justeret gennem den første sæson og er fortsat en populær del af Tivolis gastronomiske tilbud.

Rutschebanegrillen

OPGAVEN

Tivoli ønskede et kvalitetskoncept med bred appel på en lokation med høj gæstetrafik omkring den historiske Rutschebane.

Præmisserne: Minimalt lokale uden kælder eller lagerplads, højt gæsteflow og kort kontakttid, ungt sæsonpersonale uden køkkenfaglig baggrund og en ambition om mere økologi og flere plantebaserede tilbud. 

GREBET

Vi udviklede en nyfortolkning af den klassiske danske grillbar, koblet direkte til Rutschebanens historie og Tivoli-oplevelsen gennem design og kommunikation,

  • Vi kortlagde grillbarens klassikere og valgte de retter, der havde størst genkendelighed og bedst kunne bære fortællingen. Få retter skulle skabe en tydelig identitet og samtidig gøre konceptet enkelt at producere og afkode.

  • Produkterne og arbejdsgangene blev udviklet efter de faktiske driftsvilkår. Det høje flow krævede reduktion. Den begrænsede plads krævede et skarpere sortiment. Det unge sæsonpersonale betød, at kvaliteten skulle bygges ind i konceptet frem for at afhænge af den enkelte medarbejders erfaring. Pladsmangel i køleren blev løst ved at brande Cocio som “lun” og gøre et logistisk problem til en nostalgisk værdi.

RESULTATET

Vi løftede oplevelsen af dansk grillmad gennem bevidste valg af råvarer med sprødhed, tekstur og farve. Storytelling og genkendelighed blev brugt til at flytte gæstens valg mod vegetariske grillretter uden at gøre oplevelsen mindre genkendelig.

Det gav en højere kvalitet i maden uden at miste det tempo, som lokationen krævede. Vi byggede kvaliteten ind i strukturen og ikke i den enkelte medarbejder, så et ungt sæsonteam kunne levere stabilt også under højt gæsteflow.

More Cases

Streamlining for Sustainable Growth

Attracting a new crowd to a classic institution

A modern twist on a Danish classic.

Har du et spørgsmål?

+45 20 71 64 31

🌎 Based in Odsherred, Denmark - Traveling everywhere

2026 @ Heywork. All Rights Reserved.